top of page

Opbevaring & brug af fyrværkeri

Der er regler for, hvornår du må købe og affyre fyrværkeri i Danmark. Der er også grænser for, hvor meget fyrværkeri du må opbevare derhjemme.

Nyborg Fyrværkeri

Salg og brug af fyrværkeri 

Man må købe fyrværkeri fra 1. december til 31. december. Perioden for brug af fyrværkeriet gælder fra 1. december til 5. januar.

 

Opbevaring af fyrværkeri

Du må transportere og opbevare fyrværkeri med max. 5 kg NEM. NEM står for Netto EkslosivstofMængde og angiver, hvor meget krudt, der er i fyrværkeriet. NEM-vægten er angivet på fyrværkeriet.

 

Mærkning af fyrværkeri

Fyrværkeri skal være mærket med et SIK eller CE-mærke. Hvis ikke det har et af disse mærker, er fyrværkeriet ulovligt, og du må derfor ikke anvende det. Som forbruger skal du også være opmærksom på, at du ikke må indføre fyrværkeri til Danmark. Du må altså ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet med hjem til Danmark. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

 

Gode råd ved brug af fyrværkeri

Brug altid beskyttelsesbriller.

Brug kun fyrværkeri udendørs og ikke i nærheden af brandfarlige steder.

Overhold den anbefalede sikkerhedsafstand til publikum.

Klargør kun ét stykke fyrværkeri ad gangen.

Vend fyrværkeriet med affyringsretningen lodret opad.

Anbring fyrværkeriet i et solidt fæste som anbefalet.

Antænd lunten med strakt arm og gå hurtigt væk.

GÃ¥ aldrig tilbage til en fuser.

 

Håndtering af overskydende fyrværkeri

Fik du ikke fyret alt dit fyrværkeri af ved nytåret, kan du kontakte din kommune for at få deres anvisninger for bortskaffelsen. Det er nemlig ikke alle genbrugspladser, der kan modtage fyrværkeri.Du må godt gemme fyrværkeriet til det igen bliver 1. december, men du må maks. opbevare5 kgNEM. NEM-vægten står på fyrværkeri.

Overskydende fyrværkeri skal opbevares på en fornuftig måde. Læg det mørkt og tørt, væk fra elektriske apparater og varmekilder. Du skal opbevare alt fyrværkeri utilgængeligt for børn, og du må endelig ikke fjerne beskyttelseshætten fra lunter.

bottom of page